Top Menu
| Sejlerliv.dk | Chriann.sejlerliv.com | Fortuna.sejlerliv.com | Aabyhøj Sejlklub.dk |
| Startside | Index rejsebreve | Position/rute | Index fotoalbum | Gæstebog |  
På togt med Miss Mari 2011 (4).
Sommertogt 2011 med Miss Mari og skibshunden ”Nanna”

Lørdag den 16. juli
Kl. 10:30 farvel Lundeborg og dejlige Fyns-land, vi skal nok vende tilbage, for der er så meget, vi ikke har fået set endnu. Sejlede over Storebælt i fin vind fra den rigtige retning. Kl. 14 anløber vi Omø havn, som er ved at være fyldt op, men selvfølgelig er der altid plads til Miss Mari :o)) Vejret er vidunderligt sommervejr og campingplads og græsplænen ved siden af havnen er fyldt til bristepunktet. Det er nemlig ”Plænens dag” på Omø, hvor folk kom med deres frokost-kurv, snaps og øl i lange baner og hyggede sig. Det var da så hyggeligt. Vi går til Omø by og når købmanden kl 17:10, men han lukkede kl. 17:00 dut. Æv-bæv, men vi klarer os nok. Fik købt fisk på havnen, så fino fino. Til aften finder vi en strand til Nanna´s badetur og så i køjen.

Fint hus på Omø.

Flot træstamme på Omø.
Søndag den 17. juli
Tillykke Hanne-pige med fødselsdagen. I dag regner og stormer det….. Det forstår jeg ikke, NÅH, andre har jo også fødseldag. Det blir´ atter en havnedag, men Omø er hyggelig, med masser af natur omkring os. Det klarer op til eftermiddag, så vi når købmanden inden han lukker igen, og får købt godt ind. Til aften var vi heldig, at ”Visens skib” anløb Omø, så der var underholdning med mange sjove sømandviser, vits og dejlig musik.

Visens skib underholdt.
Mandag den 18. juli
Nu må vi videre, så kl. 10 stævner vi ud i en frisk vind med kurs mod Karrebæksminde eller Fejø, men det blev ingen af delene, for vind og bølger var for FRISKE til Nanna og mig, så vi vender rumpen til vinden og sejler til Agersø, modsatte vej end vi skulle. Pyt Pyt, Agersø er jo skøn, så efter 10 sømil anløber vi den hyggelige havn, hvor vi igen bliver budt velkommen af den flinke havnefoged. Her er vejret perfekt i læ for vind og bølger. I løbet af dagen for vi et kæmpe skybrud, med efterfølgende sol og dejligt vejr igen.

Tirsdag den 19. juli
I dag er vi blevet på Agersø. Ikke fordi det har blæst for meget: NEJ, fordi vi ville nyde Agersø i sommervejret. Og det har vi gjort til fulde. Kom endelig til Agersø og mød roen og en flink havnefoged :o))

Vejviser til hele verden på Agersø.
Onsdag den 20. juli
Afsked med Agersø kl. 10. Vejret er superfint sommervejr med sol, men næsten ingen vind. Vi sejlede ca 33 sømil til Vordinborg og ankom kl. 16:30. Nanna klarede det til ”Bravur”, så måske er hun ved at være en sej skibshund. Vi får grillet på havnen og pludselig dukker Web-Bjarne, Bjørg og Freja op. Hvor hyggeligt. Vi drikker rødvin, kaffe og hygger sammen og selvfølgelig går Nanna og Freja lige i baljen. Dejlig dag, bare vejret nu holder, vi vil gerne hjemad.

Nu skal vi under Storstrømsbroen.

Hygge i Vordingborg ved aftentide.
Torsdag den 21. juli
Videre hjemad kl. 10 afgang mod Kalvehave. Vinden er frisk fra Nord, men vi har en fin tur for sejl igennem Ulvsund og møder mange sejlbåde. Vi får en lille regnbyge undervejs. Ankomst til Kalvehave kl. 13. I løbet af eftermiddagen frisker vinden og regnen op, så vi går i kahyt og sætter varmeblæser på. Frem med TV og får set lidt Tour de France.

Fredag – lørdag – søndag den 22. 23. 24 juli.
Indeblæsnings-dage kan vi kalde det, for vi kommer ikke meget ud af Miss Mari. Kun når Nanna lige skal ud og luftes. Regnen vælter ned med kuling alle dage. Men TV kører fint og vi hygger os indenbors.

Må jeg få sildemad ….Far?
Mandag den 25. juli Endelig godt vejr igen. Afsted nordpå gennem Bøgestrømmen. Vinden kommer fra S-SV, så det er perfekt for os, som skal nordpå. Ankommer til Rødvig kl. ca 15 efter 20 sømil. Vejret har holdt sig fint i dag, med solskin ind imellem. Vi håber på at komme det sidste stykke i morgen, hjem til Ishøj havn. Nu trænger vi til at komme hjem og se Jer allesammen igen. Det sidste stykke tid har vi mødt kendte sejlbåde fra Ishøj havn, bl.a her i Rødvig. Det er da hyggeligt. Rødvig er en hyggelig havn og bliver besøgt af mange lystbåde. Ved 23 tiden er her fyldt op til randen, men alligevel kommer der flere både til. Godt vi ligger dejligt mellem pæle.

Sildemaden er serveret ombord.

Ude godt men hjemme bedst.
Tirsdag den 26. juli Hurra Hurra, vi skal hjem i dag. Det er sommer og solskin, så afsted kl. 10:50 med kurs mod Ishøj havn, vores dejlige havn. Næsten ingen vind, men sejlene bliver luftet halvvejen, så ryger de ned og motor kører resten af turen. Pludselig kan vi se Øresundsbroen og Avedøre Værket – hurra hurra, vi er snart hjemme. Så kl. 16:00dut anløber vi vores faste plads i Ishøj havn. Nanna sov det meste af turen, spændende om hun nu tåler søgangen fremover. Hun har været en rigtig god skibshund, stille og rolig ombord, holdt udkig og har været meget obs på, hvor vi nu var. Tak fordi I har læst med i vores sejlberetninger, det har været en fornøjelse, at skrive til Jer. Tak til Webmaster-Bjarne for det store arbejde. Vi har haft en pragtfuld sejltur, trods de mange indeblæsnings-dage, men vi var jo så heldige, at vi kunne tage det med ro. Men sommeren er ikke slut endnu. Vi håber da, at komme mere ud på søen, når vejret er til det. Vi vender tilbage i sommeren 2012 med nyt togt i Miss Mari. Vi glæder os til at se Jer allesammen igen. VI SES.

Nanna sover sødt, blødt og drømmer.
Kære alle sammen.
Hvor var det hyggeligt, at møde Jer. Nu har vi overstået vores laaaaaaaaange sejltur. Jeg har haft det dejligt, bortset fra mine søsyge-anfald og bræk – badr. Men min mor sagde, at det ikke gjorde noget, med al det bræk (sødt ik´), for hun tørte bare op efter mig :o)) Jeg har holdt udkig på båden, når vi lå i havn og set mange lækre hunde, men mest tænker jeg på Anton på Avernakø, hils ham - hvis I kommer derover. Jeg tror nok, at jeg er blevet en sej skibshund og nu vil jeg glæde mig til næste sejltur og til en lang tur til næste år.
Håber I ku´ li´ alle billederne af mig. Vuf-vuf fra Nanna.
Hav det godt til næste sejlberetning. Mange sejlerhilsener fra
Nanna, Teddy og Marianne På Miss Mari
Se flere billeder til denne rejsebeskrivelse
Forrige rejsebrev
Næste rejsebrev
Copyright © Miss Mari 2007 - 2011 *** Web: bpvk